Klik for at downloade publikationen som PDF


For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts
Klik her for at hente den nyeste Flash Player

CABI - Side 1

NYHEDSBREV- maj 2010 Den rummelige virksomhed fakta fakta Lederne foretog i 2009 en undersøgelse blandt virksomheder, der arbejder med CSR. Den viser, at de har gode erfaringer: 85 procent oplever større engagement og tilfredshed blandt medarbejderne. 83 procent oplever, at virksomheden har fået et bedre omdømme. 43 procent oplever øget omsætning og 52 procent oplever lavere omkostninger. SFI’s årbog fra 2009 om virksomhedernes sociale engagement dokumenterer, at De små private virksomheder har ringe kendskab til lovgivningens ordninger og jobcentrenes tilbud. Halvdelen af små virksomheder er aldrig blevet kontaktet af jobcentret. Virksomhederne vil gerne udvise socialt engagement og er overvejende positive overfor ansættelse og arbejdsprøvning af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Redaktør: Lynge Agger Gemzøe, CABI 86 20 83 82 // lag@cabiweb.dk Redaktion: Lynge Agger Gemzøe og Lars Nellemann, CABI Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året. Abonner på nyhedsbrevet HER TEMA: Virksomhedernes samarbejde med jobcentret Brug jobcentret til at engagere din virksomhed socialt Ofte er et godt samarbejde med det lokale jobcenter det første skridt på vejen mod socialt engagement. Det giver noget til virksomheden og kan betale sig på den lange bane, mener flere virksomheder. Det giver god mening at bruge sit lokale jobcenter til at finde arbejdskraft, for at have en rummelig og mangfoldig arbejdsplads er nemlig en styrke. Sådan ser man på sagen i Føtex, Storcenter Nord i Århus, der for nylig har vundet MIA-prisen 2010 – prisen for Mangfoldighed I Arbejdslivet. Det har de blandt andet gjort gennem et tæt samarbejde med jobcentret – et samarbejde, der har været udbytterigt og til glæde for begge parter. ”Føtex - Storcenter Nord i Århus har siden starten af dette årtusinde i tæt samarbejde med især Århus Kommune arbejdet målrettet for at skabe et bredt rekrutteringsgrundlag blandt folk, der af forskellige årsager er blevet marginaliseret fra arbejdsmarkedet. Vores primære interesse har været at rekruttere medarbejdere, der har en høj grad af loyalitet og ansættelsesstabilitet, og som dermed giver virksomheden en kontinuitet og stort erfaringsfundament,” siger varehuschef Bjarne Sørensen i varehusets nomineringsvideo til MIA-prisen, som du også kan se nedenfor. Frugtbare ordninger Det kræver energi og engagement at ansætte ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kan betale sig, for der er hjælp at hente i jobcentrets ordninger. Fx er det ofte muligt at få den ledige ansat i en virksomhedspraktik i det første stykke tid, hvor virksomheden ikke selv skal betale løn. På den måde kan virksomheden se den ledige an og vurdere, om der er basis for videre samarbejde. Selvfølgelig skal virksomheden også selv gøre en indsats. Først og fremmest handler det om at bruge traditionelle ledelsesværktøjer med omhu og være tålmodig. Det er også vigtigt at planlægge en blød start og følge op jævnligt. Og også her kan jobcentret hjælpe – fx ved at frikøbe en medarbejder til at være mentor for den nye ansatte, så han eller hun bliver hjulpet godt i gang. Slutresultatet er ofte en loyal og entusiastisk medarbejder. ”Det kræver en indsats, men det giver lige så meget igen. Det er det, vi hører fra virksomheder som fx Føtex, når de rekrutterer ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Det er bare vigtigt at huske, at man ikke behøver at være en lige så stor virksomhed som Føtex for at arbejde med socialt engagement. Det er muligt for alle. Man kan bare starte i det små med fx én eller to personer i virksomhedspraktik og se, hvor det fører hen,” siger Lars Nellemann, Markedsleder i CABI. Du kan se en oversigt over jobcentrets tilbud til virksomheden på næste side af nyhedsbrevet. Læs mere om MIA-prisen HER Læs mere om virksomhedernes samarbejde med jobcentret HER Læs reglerne og lovstoffet om samarbejdet HER Den rummelige virksomhed \\ www.cabiweb.dk

Side 2